Klatring er en social, udfordrende, teknisk og spændende sport.

Klatring er en sportslig aktivitet, hvor man primært bruger sine hænder og fødder til at komme op ad klatrevægge, klipper, bjerge, træer og og på is.

I 2014 var der knap 6500 medlemmer fordelt på 60 klubber i danmark

Klatring er opstået i bjergene og har op gennem det 20. århundrede manifesteret sig som en markant frilufts-aktivitet & kultur. I slut 80érne skød de første kunstige indendørs klatrevægge op og en ny og mere sportsligt orienteret klatrevægs-kultur er opstået.

Det er gået stærkt siden og IFSC (International Federation of Sport Climbing) anslår at klatresporten i 2014 rundede 25 mio. klatrerer hvoraf langt størstedelen primært klatrer på klatrevægge.


Klatresikkerhed

Indendørs klatring er en aktiv sport, og kan ligesom alle andre idrætsgrene resultere i uheld og personskader.


Vi gør, hvad vi kan i TFK for at sikre dig den størst mulige sikkerhed, når du klatrer. Dette gør vi ved at sørge for uddannede instruktører, samt de nødvendige sikringskurser til medlemmer, der ønsker at klatre på reb.

Klatring er en potentielt farlig sport. Man klatrer på eget ansvar, når man klatrer i klubben, og skal opføre sig ansvarligt over for sig selv og andre.

  • Klatrere skal være dækket af EGEN ansvars- og ulykkesforsikring, når de klatrer i klubben. Klubbens forsikring dækker dig IKKE.
  • Klatring på indendørs klatrevæg er normalt dækket af de almindelige forsikringer. Det anbefales at du selv tjekker, i hvilken grad din forsikring dækker dig, når du klatrer i klubben.

Klubben

Thy Friluft- og Klatreklub råder over ca. 300 m² væg fordel på 200 m² klatrevæg med 25 topankre og et boulderrum med 100 m².

Under Boulderrummet er klublokalet med køkken og træningsareal (Campusboard, Sloper, Hangboard) samt chill out møbler.’

I forbindelse med parkering til klubben har vi sat 2 klatresten af ca. 3.5 m høje.

Klatrevæg

Med sele og reb

I behøver ikke at have meget erfaring med at klatre, og folk deltager med forskellige forudsætninger. Der er meget fokus på hyggeligt samvær og at have det sjovt. Nybegyndere – både børn og voksne – får en grundig introduktion til klatring, imens erfarne klatrere får andre udfordringer, som de skal løse, hvilket f.eks. kan være svære klatreruter, boulder-problemer, at skulle klatre i højere tempo eller blind klatring. Klatring styrker motorikken, udholdenheden, smidigheden og evnen til at løse problemer, hvilket er gavnligt for både børn og voksne.

Boulder

Uden sele og reb

Dette er uden tvivl den mest populære form for klatring. Bouldering appelerer til alle der er interesserede i klatringens udfordringer, fra begyndere til profesionelle.

Bouldering kræver ikke reb, klatresele, forankring eller klatrepartner. Det eneste udstyr, der kræves, er et par klatresko og en kalkpose, hvis man klatrer på en indendørs bouldering-væg.

Klatring

Som sport

Klatring er en sport, der kræver stort mentalt fokus kombineret med stærk fysik. Klatring kræver styrke i hele kroppen samt en god portion smidighed. Klatring handler om at lære at bevæge din kropsvægt så effektivt som muligt, så det vigtigste udstyr til klatring er en trænet krop, der kan løfte sig selv.

Bliv uddannet

Som medlem af TFK du mulighed for at tage et sikringskursus. På dette kursus lærer du at bruge sikkerhedsudstyret korrekt, og du lærer lidt om, hvordan man bevæger sig hensigtsmæssigt på klatrevæggen.
Man skal være fyldt 15 år for at få udstedt et Kursus 1-bevis, men yngre børn kan sagtens deltage på kurset og lære pensum.

Sikringskursus

Når man klatrer på topreb, falder man ikke ret langt, hvis man falder. Derfor er det en god introduktion til rebklatring. På kurset lærer du at forudse og undgå farlige situationer, at tage sele på og binde dig ind i rebet og at sikre din makker.

Det føles ofte lidt mere grænseoverskridende at føre en rute end at bouldre eller klatre i topreb, til gengæld synes mange, at det er mere udfordrende og derfor også sjovere. På dette kursus lærer du at klippe rebet rigtigt ind i karabinerne, at sikre en makker, som fører, og du kommer til at prøve at falde i rebet.

Instruktøruddannelse

For at højne kompetenceniveauet blandt klatrere og sikre dygtige instruktører til vores events, udbyder vi sammen med Dansk Klatreforbund på instruktøruddannelse til vores interesserede medlemmer.

Laveste niveau – tilpasset mindre erfarne, som vil kunne varetage simple og sjove klatreaktiviteter.

Sportsligt niveau – tilpasset erfarne sportsklatrere, som vil instruere i sikkerhed og vejlede klatrere.

Avanceret niveau – tilpasset erfarne instruktører, som vil instruere i avancerede rebteknikker